“Optimentor omsætter viden til kompetence inden for uddannelse, udvikling og rådgivning”

Konflikthåndtering

 

Vi kan ikke løse alle konflikter, men du kan lære at håndtere situationer, hvor modstridende interesser bringer følelserne
ud af kontrol. Først når der er styr på følelserne, kan parterne begynde at finde løsninger, kompromiser eller acceptable
måder at forholde sig til konflikten på. På kurset inddrager vi deltagernes egne erfaringer og spørgsmål.

Hvad får jeg med hjem?

Det gælder om at være blød og respektfuld overfor personerne i konflikten, men benhård ved de problemer, der skal løses. På dette kursus får du en række redskaber, du kan bruge i både små og store konflikter, på arbejdet såvel som hjemme i familien, hvis du har konflikter på den front. Redskaberne vil gøre dig i stand til at se konflik-terne udefra, så du kan optræde som den, der har overblikket til at finde en vej ud, også når du selv er part.

Indhold

Kurset varer 2 dage og er for alle, der har ønske om - og interesse i - at forbedre deres konflikthåndterings-kompetencer. Vi veksler mellem teori, øvelser, træning og dialog. På kurset vil du få indsigt i:

• Konfliktens art - lær at skelne mellem forskellige konflikttyper
• Formuler dine anklager som ønsker
• Spørgeteknik - kend forskel på spørgsmål, der fokuserer bagud og fremad
• Aktiv lytning
• Papegøjeteknik
• Parternes roller og relationer, magtforholdet og strategien
• Dine personlige rettigheder
• Faserne i konfliktoptrapning
• Faserne i konfliktløsning

Instruktøren

Kommunikationsrådgiver Anders Stahlschmidt er en erfaren journalist og har mange års erfaring i at undervise i kommunikation, hvor han er kendt for at skabe et læringsrum, hvor den enkelte deltagers udfordringer bliver bragt i spil. Han er forfatter til bl.a.
“Tag ordet - grib forsamlingen” og ”Præsentationsteknik”. Som deltager på kurset i konflikthåndtering får du et eksemplar af Anders Stahlschmidts bog “Førstehjælp til Feedback”, der er udkommet på Gyldendal Business 2009.

Læs mere om:

Præsentationsteknik
Forhandlingsteknik
Optimentors kursuspakker