Forhandlingsteknik
Hvad er en god forhandling? Hvordan forbereder man
sig til den? Mange tror, man vinder en forhandling ved
at spille med pokerfjæs og have tricks i ærmet eller ved
at være hård i filten. Andre vil helst være venner med deres modpart. Relation eller resultat?
Hvad får jeg med hjem?
Vi tester formodningerne og strategierne i et nervepirrende forhandlingsspil og observerer, hvad der virker, og hvad der flopper. Efter spillet får du nøglen til den optimale forhandlingsstrategi. Du får desuden en række teknikker og redskaber, der kan sætte dig i stand til at forfølge vinderstrategien, herunder en række spørgeteknikker.
• Hårde standpunktsforhandlinger eller bløde vi-skal-bare-være-enige forhandlinger?
• Kompromisstrategien, hvor vi deler kagen
• Interesseforhandlinger, hvor kagen bliver større
• Introduktion til forskellige spørgsmålstyper og deres anvendelse
• Forhandlingens faser og forløb
• Magtrelation og rollefordeling
• Aktiv lytning og kropssprog
• Metamodellen, der er spørgeteknikkens svar på dåseåbneren
Vi slutter med at spille forhandlingsspillet igen for at prøve teknikkerne og strategien.
Indhold på kurset
Kurset varer 2 dage og er for alle, der ønsker at forbedre deres forhandlings-kompetencer. På kurset tager vi udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og spørgsmål. For en ting er alle teorierne om, hvordan man gennemfører den perfekte forhandling. Noget andet er den virkelighed, der kan spænde ben for de ideale løsninger. Hvordan forhandler vi godt under de givne forhold?
Instruktøren
Kommunikationsrådgiver Anders Stahlschmidt er en erfaren journalist og har mange års erfaring i at undervise i kommunikation. Han trækker desuden på en solid teoretisk og praktisk viden om spørgeteknik og dialog. Anders Stahlschmidt er kendt for at skabe et læringsrum, hvor den enkelte deltagers udfordringer bliver bragt i spil. Han er forfatter til “Tag ordet - grib forsamlingen” og ”Præsentationsteknik”, og som deltager får du et eksemplar af Anders Stahlschmidts og Peter Knoop Christensens anmelderroste bog “Spørgeteknik”.
Kontakt Optimentor allerede i dag på tlf. 70 20 22 85 og hør mere om kurset i forhandlingsteknik – vi kan komme ud på din arbejdsplads og afholde kurset
for dig og dine kolleger med op til 16 deltagere.
Læs også:
Præsentationsteknik
Konflikthåndtering