Sådan får du tid og penge til kompetenceudvikling
Blev det nævnt ved din ansættelse, at der i virksomheden er fokus på personlig og faglig udvikling? Men synes du, der er langt imellem? Få her tips og vejledning til, hvordan du på trods af besparelser og tidspres alligevel kan få dit ønske om (mere) kompetenceudvikling opfyldt.
Økonomisk gevinst ved kompetenceudvikling
Din arbejdsplads har med garanti de bedste intentioner, når det bliver understreget, at kompetenceudvikling både er et personalegode og et vigtigt middel til virksomhedens fortsatte vækst. Imidlertid pryder ord som besparelser og nedsætning af omkostninger ofte overskrifterne og er svaret på, hvorfor der ikke bliver afsat flere penge til efter-uddannelse. I stedet handler det dog om at indse, at der er en økonomisk gevinst ved en kontinuerlig udvikling af medarbejdernes kompetencer. Relevant kompetence-udvikling letter nemlig arbejdsgangene, hvilket resulterer i en øget produktivitet og arbejdsglæde hos medarbejderne. Ofte er problemet dog, at vi simpelthen ikke har tid til at tage på kursus.

Vi mangler tid!
De fleste af os oplever til daglig at være under tidspres på arbejdet - og det er en hæmsko for vores kompetenceudvikling! Vi tænker som en loyal medarbejder, at efteruddannelse må vente, til der kommer mere luft i kalenderen. Kompetenceudvikling resulterer dog ofte i en hurtigere afvikling af arbejdsopgaver. Det betyder, at du høster mere tid på længere sigt ved at udvikle dine kompetencer nu, frem for at udskyde det til engang i fremtiden. Derfor bør relevant kompetenceudvikling ikke lade vente på sig. Det er der med andre ord ikke tid til.
Kom ud af busken
Både du OG din leder har ansvar for din kompetenceudvikling. Derfor må I begge tage aktiv del i den. Du må aldrig føle, at det er et problem for din arbejdsgiver, når du ønsker efteruddannelse. Ønsket om relevant kompetenceudvikling skal derimod være udtryk for et initiativrigt og gennemtænkt tiltag. Med klare argumenter tydeliggør du, at din kompetenceudvikling er en god investering for virksomheden. Og ingen afviser en god investering. Forklar derfor din leder, hvorfor et givent kursus er relevant netop for dig ved at fokusere på:
- Hvilke fordele vil det give dig i dit daglige arbejde?
- Hvilken værdi vil det tilføre virksomheden?
- På hvilken måde kan det betale sig for virksomheden, at du deltager på kurset?
Læs også:
Ram plet med Office kurser
Tips & Tricks til Office
FAQ om Office kurser fra Optimentor